The point of no return

Livet har i en periode vist sig fra en side der ikke har den store relevans for bloggen her, arbejde, børn, efterår og meget andet, der i perioder mere eller mindre pauser D/s, ihvertfald på handlings planet. Den her gang har jeg (til min egen overraskelse) lært meget om mig selv og min Kone.

Sådan lidt på afstand, betragtet og følt…

Er det min Kones genkomst? er det mine evner? Nej, det er kombinationen, vores fælles trang, behov til hinandens inderste og ærlige selv. Ingen af os kan leve uden vores D/s relation, “pauserne” er blot naturlige åndehuller der opstår grundet mange artede omstændigheder, jeg forstår at fortolke følelserne og det usagte fra de perioder. Jeg formår at bringe dem med videre, tager dem for hvad de er og IKKE for hvad de ikke er!

Forståelse og accept er som i alle andre sammenhæng ensbetydende med ro og i nogle tilfælde overblik. Jeg har på “urolig vis” søgt ro’en i Dominansen, bildt mig selv ind at jeg VAR Dominant. På visse områder, ja, man skal ikke være perfekt, det er en proces osv. Alt sammen sandt, men på et uroligt grundlag. Det er bare på en eller anden måde så meget anderledes nu! bla. og ikke mindst fordi tiden til at tænke alt igennem har været til stede, ro.

Jeg har fundet den indre ro jeg har manglet, den ro der gør mig oprigtig og troværdig. Den ro der giver modet og gør det muligt, at sige hvad jeg mener og mene hvad jeg siger! Den ro der naturligt erstatter frygt og uro, den ro der berettiger mig til titlen Dominant. Jeg har krydset “the point of no return”…

Bedst som jeg troede det handlede om “handling på handling” opstod åbenbaringen… ja, nærmest ud af “ingenting”.